Sådan spiller vi
Bliv medlem og Spil på heste sammen med vore eksperter.
Sådan bliver du medlem:
Du kan tilmelde dig på alle danske trav- og galopbaner samt betale medlemsgebyret til banen, der så kvitterer på tilmeldingsblanketten. Herefter er din kvitterede tilmeldingsblanket blevet til dit foreløbige medlemsbevis.
Tilmelding kan selvfølgelig også ske her på klubbens hjemmeside under menuen "Tilmelding".
Medlemskab koster 500 kroner pr. part (der kan max købes 6 parter) for perioden 19. Januar – 23. Marts 2011. (55.50 kr. pr. uge).
Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 17.Januar 2011 kl. 20.00.
Når du tilmelder dig, får du tilsendt en mail med oplysninger om hvilket kontonummer betalingen skal sendes til.
Din indbetaling skal være registreret med bankdag – senest 4 hverdage efter din tilmelding.
Sådan spiller vi:
De danske trav- og galopbaner har sammen med en initiativgruppe dannet klubben ”Spil Heste”.
Projektet styres af initiativgruppen under ledelse af Jens Rønnow, Uldum.
Klubben spiller med til alle danske løbsdage samt udvalgte svenske i perioden fra 19. Januar til 23. Marts 2011.
Du kan følge løbene på hestesportens tv kanal i Canal Digital pakken, Dantoto Racing Live. Det er også muligt at følge løbene ”live” via en PC, såfremt du har konto (fås gratis) hos Danske Spil og kobler dig op til WEB TV.
Hver man/tirs/fredage – satser vi på Lunch-løbenes V4-spil i Sverige, der også kan følges på TV2 SPORT. V64 hver onsdag og V65 hver man/tirs/tors/søndage spiller vi også til – og så satser vi den største del af klubbens midler på lørdagens V75-bane, hvor de fleste millioner uddeles i gevinster. Initiativgruppen udvælger de
eksperter, der skal placere klubbens midler.
Initiativgruppen afgør suverænt sammensætningen af alle spil. Eventuelle gevinster bruges ikke til nye spil.
Den overordnede fordeling af indskud skal sikre, at der er et nyt spil hver dag. Puljen bruges således:
35% til V75 (lørdag)
15% til dansk V5 / V65 (alle dage med danske løb, undt. fælles nordisk spil onsdag)
5% til V4 (alle man/tirs/fredage)
25% til Fælles nordisk spil + V64 (onsdage)
20% til V65 (man/tirs/tors/søndage)
Hvordan spillet er sammensat, vil fremgå her på hjemmesiden under menupunktet "Dagens spil" umiddelbart før start af den løbsdag, hvortil der er spillet. Her vil det ligeledes være muligt løbende at følge den historiske udvikling i klubbens spil og status for klubbens midler.
Gevinstudbetaling:
Når spilleperioden er afsluttet, fordeles klubbens midler mellem medlemmerne.
Gevinsterne udbetales via medlemmernes bankkonti. Såfremt bankoplysninger for et medlem er ukendt, udbetales beløbet på de baner, hvor der er tegnet medlemskab, hvorefter hvert enkelt medlem kan afhente sin gevinstandel.
Ekstra gevinster:
Der vil i hver af de 9 uger være medlemmer, der kan sikre sig ekstra gevinster.
Vindere findes ved lodtrækning hver Onsdag kl. ca. 16:30 .
Vinderne offentliggøres også her på siden, hvor du også vil kunne finde en liste over de ugentlige gevinster.
Alle medlemmer får et medlemskort som kan bruges som indgangskort for 1 pers. på følgende baner i spilleperioden 19/1 - 23/3 2011: Aalborg Væddeløbsbane – Skive Trav – Jydsk Væddeløbsbane – Billund Trav – Royal Canin Arena – Nykøbing Falster Travbane – Charlottenlund Travbane - Jägersro Trav & Galopp - Bornholms Brand Park -Klampenborg Galopbane.
Senest opdateret (Mandag, 17. januar 2011 17:58)



